10 ting, du måske ikke vidste om te

Te er lavet af bladene fra Camellia sinensis, et lille træ, som findes i Asien. Forskellen mellem grøn te, sort te, hvid te, gul te og oolong te kommer fra, hvordan bladene behandles. Efter at bladene er plukket, begynder de at oxidere — den samme kemiske reaktion, der får dit æble, avocado eller bananskal til at blive brunt. Hvid te er den mindst oxiderede te, efterfulgt af grøn te og Oolong te. Sort te gennemgår mest oxidering.

"Alle te typer, der er klassificeret som en te, skal komme fra bladene på Camellia sinensis-planten," fortæller Kate Woollard, tesexpert ved Whittard. Mange har aligevel fået den vane at give noget titlen 'te', fordi det er noget, du lægger i din kop og brygger med varmt vand. Rigtig te kommer så fra bladene fra Camellia-planten. Alt andet, en urt (som mynte), frugt (som hindbær) og så videre, er en "infusion". Der kan man bare se!

Omkring 141 f.Kr. Blev Han-dynastiets kejser Jing Di begravet med en trækasse, der indeholdt vigtige skatte, han ville have brug for "på den anden side", inklusive teblade af høj kvalitet. Men hans forfædre har måske nydt te i endnu længere tid. Som vi kunne læse i "fact 2" hævder den kinesiske legende, at kejseren Shen Nong først drak varmt vand som ved et uheld var blevet brygget med teblade helt tilbage i 2737 f.Kr. Uanset hvad, så var det indtil omkring 300 år e.Kr, at det blev betragtet som et lægemiddel mere end en hygge-drik.

Selvom "super food" er en relativt ny betegnelse på mad eller drikkevarer, der er fyldt med næringsstoffer, har de potentielle fordele ved at drikke te været kendt i lang tid. Det siges, at den grønne type for eksempel kan hjælpe med at lindre en sår hals.

Selvom det er blevet anvendt i medicinsk øjemed i tusinder af år, er det først for nylig, at videnskabelige undersøgelser er begyndt at bekræfte at teen har en positiv effekt på vores helbred.

Der er mange komponenter i grøn te, der bidrager til dens potentielle sundhedsmessige fordele, såsom flavonoider og catechiner som indeholder masser af antioxidanter. Årsagen til, at den grønne te er overlegen, når det gælder sundhedsmæssige fordele, skyldes at bladene ikke er fermenterede.

Teposen blev opfundet i USA i begyndelsen af det 20. århundrede.

Teposen gjorde det mere brugervenligt at brygge en kop te, og bidrog til at te kunne nydes af et endnu bredere publikum. Den største fordel ved teposerne er, at bladerne holder sig i posen, så de ikke slippe ud i vandet. Og da de også er til engangsbrug, så slipper man for rengøringen. Selvom de muligvis ikke foretrækkes af ægte 'kendere', så har de absolut fortjent sin plads på markedet.

Nogle filosofer fra 1600-tallet forkyndte, at for meget te kunne forårsage sundhedsmæssige problemer. I 1706 offentliggjorde en fransk læge en afhandling kaldet ”Sundt råd mod misbrug af varm drikkelse, især kaffe, chokolade, te, brandy og 'strong-waters'”, hvor han opfordrede moderat indtag af te med den begrundelse, at det varmede kroppen op fra indsiden, hvilket forårsager sygdom og død. John Wesley, en af grundlæggere af metodismen, argumenterede for, at te forårsagede nervesygdomme og anbefalede at afholde sig fra at drikke te.

Ifølge Fortnum and Mason ville porcelenskopper af lav kvalitet sprække, når der blev hældt varmt vand i dem, så hvis man kom mælk i først, så ville kopperne forblive intakte:

"Da finere og stærkere materialer kom i brug, var dette ikke længere nødvendigt - så at sætte mælken sidst blev en måde at vise, at man havde ens fineste porcelen fremme på bordet. Evelyn Waugh hørte engang en ven bruge udtrykket" snarere mælk- i- først, for at refere til en 'lower class' person, og denne vane blev en social skillelinje, der havde lidt at gøre med smagen af te."