Denne kaffeis bliver særligt god med friskkværnet kaffe. Vælg en mørkristet kaffebønne, der giver isen en markant smag og flot, kraftig farve.
Opskriften er til 8-10 personer.
Du skal bruge
- 4 spsk. mørkristet formalet kaffe (Vi vil anbefale Café Noir Filterkaffe).
- 6 dl mælk.
- 200 g lys farin.
- 6 æggeblommer.
- 5 dl piskefløde.
Sådan gør du
- Opvarm mælken i en kasserolle til den næsten koger.
- Kom kaffen i en kande og hæld den varme mælk over. Lad den stå i 4 minutter.
- Pisk sukker og æggeblommer i en stor skål til de er lyse.
- Hæld kaffemælken over mens du pisker.
- Si blandingen tilbage i kasserollen gennem en sigte.
- Varm cremen over svag varme i 1-2 minutter under omrøring til den har en tykkelse, som kan dække bagsiden af en træske. Cremen må ikke koge.
- Hæld den op i en dyb frostboks, og lad den køle af. Rør rundt af og til.
- Frys cremen i ca. 2 timer og kom den over i en skål. Pisk med en gaffel til den er blød.
- Pisk fløden til den kan danne toppe, og vend den i den frosne blanding.
- Læg blandingen tilbage i fryseren i 1 time. Vend blandingen ud og pisk igen.
- Frys i 3-4 timer til den er fast.
Voila, så er der is!
Tip: Læg kaffeisen i køleskabet i 20 minutter, inden du laver iskugler og serverer dem.