• Levering inden for 2 hverdage.
  • Gratis fragt
  • Vi står klar til at hjælpe dig på 79 31 38 38

Opskrift

Bagt kaffe-cheesecake

Skøn, fyldig cheesecake med smag af kaffe og appelsinlikør

Denne vidunderlige kaffe-cheesecake har en fløjlsagtig konsistens med en skøn smag af kaffe og appelsin. 

 

Opskriften er til 8 personer.

 

Du skal bruge

  • 3 spsk. kogende vand.
  • 2 spsk. formalet kaffe (Vi vil anbefale Gevalia Original Filterkaffe).
  • 4 æg.
  • 225 g strøsukker.
  • 450 g flødeost ved stuetemperatur.
  • 2 spsk. appelsinlikør, fx Curacao.
  • 40 g hvedemel.
  • 3 dl piskefløde.
  • Flormelis til pudring.
  • Kaffefløde til serveringen.

Til bunden:

  • 115 g hvedemel.
  • 1 spsk. Bagepulver.
  • 75 g smør.
  • 50 g strøsukker.
  • 1 æg, let pisket.
  • 2 spsk. koldt vand.

 

Sådan gør du

  1. Forvarm ovnen til 160 grader. Beklæd en rund bageform (20 cm) med tyndt smurt, fedtafvisende bagepapir.
  2. Start med bunden: Sigt mel og bagepulver i en skål og gnid smørret i, til blandingen ligner fine brødkrummer. Rør sukker i og tilsæt æg og vand. Det hele blandes til en dej. Tryk dejen ud i bunden af formen.
  3. Derefter laves fyldet. Hæld vandet over kaffen og lad den trække i 4 minutter. Si kaffen.
  4. Pisk æg og sukker sammen til en tyk masse.
  5. Rør flødeosten blød med en træske, og rør derefter likøren i en skefuld ad gangen.
  6. Rør gradvist de piskede æg i og vend så melet i.
  7. Rør piskefløde og kaffen i blandingen.
  8. Hæld blandingen over bunden. Bag i ovnen i 1,5 time. Sluk for ovnen, og lad kagen køle af i ovnen med lågen på klem.
  9. Stil kaffe-cheesecaken i køleskabet i en time.
  10. Pudres på toppen med flormelis og tages ud af formen.
  11. Læg på en fad og servér med kaffefløde.

 Velbekomme!

Et udvalg af de produkter som du kan bruge til opskriften:

Det eneste det kræver er, at du bestiller dem. Så er du klar til at gå i gang!

Har du prøvet vores andre opskrifter?

Du kommer ikke til at fortryde det!