- Fri fragt ved køb over 3000 kr
- Levering inden for 2 hverdage
- Landsdækkende service
Americano er en klassisk kaffedrik med en afbalanceret, rund smag og en let bitterhed. Opskriften på en kop americano kaffe er simpel, selvom smagen er fyldig og intens. Den er enkel at lave og giver en smagsoplevelse, der minder om en mildere espresso, men stadig fyldt med dybde og karakter. Afhængig af hvilke kaffebønner du vælger, kan du opleve smagsnoter som chokolade, nødder eller karamel i din Americano.
Opskriften er til 1 person.
Du skal bruge
18 gram hele kaffebønner (Vi anbefaler Gevalia Professional Økologisk & Fairtrade hele bønner)
200 ml kogende vand
Sådan gør du
Afvej 18 g kaffebønner, og kværn dem fint.
Bryg et dobbelt espressoshot (ca. 50 ml).
Tilsæt 200 ml kogt vand og rør forsigtigt.
Så er din Americano klar til servering. Velbekomme!
Tip: Prøv forskellige kaffebønner for at eksperimentere med smagen. Frugtagtige eller nøddeagtige undertoner kan give din americano en ny og spændende dimension. Single origin-bønner kan give dig en ekstra fyldig og unik smagsoplevelse.
Americano er en sort kaffe, som består af et dobbelt shot espresso, tilsat kogt vand. Typisk er blandingsforholdet i en Americano ⅕ espresso og ⅘ vand. Er du på café og beder om en sort kaffe, er det typisk en Americano, du får serveret. En Americano har en fyldig smag med en mildere intensitet end espresso, men bevarer stadig espressobønnens karakter.
En Americano stammer fra Italien under 2. Verdenskrig, hvor amerikanske soldater fortyndede deres espresso med varmt vand for at få en mildere smag, ligesom den filterkaffe de var vant til at drikke derhjemme. Denne simple ændring skabte en ny favorit, som i dag nydes verden over.
Mens en americano laves ved at tilsætte varmt vand til en espresso, brygges en lungo ved at lade vandet løbe gennem espressoen i længere tid. Lungoens bryggetid er cirka dobbelt så lang som en espresso. Da mere vand løber igennem til en Lungo, har en Lungoen typisk en mere bitter, men mindre intens smag. Americanoen bevarer sin fyldige smag uden den ekstra bitterhed.
Selvom en Americano og en Café Crema ofte sammenlignes, er der tydelige forskelle mellem de to kaffetyper. Café Crema stammer fra Schweiz og Norditalien og laves ved at male kaffebønnerne grovere og tampe kaffen mindre kompakt. Dette øger vandets gennemstrømning, hvilket resulterer i en lettere og blødere smag end en typisk espresso.
I Australien har de opfundet kaffedrikken Long Black, som næsten er identisk med en Americano. Den eneste forskel er, at Long Black laves i “omvendt” rækkefølge. Her tilføjes det varme vand til koppen først, hvorefter espressoen brygges oveni. Long Black laves i denne rækkefølge for at bevare mere af espressoens crema.
Uanset om du nyder din Americano som en morgenkaffe eller en eftermiddags-opkvikker, vil en velbrygget Americano med garanti altid tilfredsstille din kaffetørst!