- Levering inden for 2 hverdage.
- Gratis fragt
- Vi står klar til at hjælpe dig på 79 31 38 38
Det kan være en hel videnskab at brygge den absolut bedste kop kaffe. Der er mange forskellige og spændende brygningsmetoder, som du kan bevæge dig ud i. Men i bund og grund handler det om at finde den metode, der passer bedst til netop dit temperament og foretrukne kaffesmag.
Nyder du at tage dig god tid til at skabe noget helt særligt, for til sidst at læne dig tilbage og nyde dit mesterværk? Så er Chemex den helt rigtige bryggemetode for dig.
Du skal bruge
Pr. kop
Har du ikke en Chemex, kan du i stedet brygge en god kop slow brew kaffe. Vi guider til slow brew kaffe her.
1. Kværn kaffebønnerne mellemfint, så de er på størrelse med sandkorn. Hvis bønnerne kværnes for fint er vandets gennemløbstid længere, og hvis de kværnes for groft, er gennemløbstiden kort.
2. Filteret sættes i kanden og vædes med kogende vand for at fjerne den papiragtige smag og for at opvarme kanden. Husk at hælde vandet ud af kanden igen.
3. De kværnede kaffebønner kommes jævnt i filteret.
4. Sæt chemex’en på en vægt og nulstil denne.
5. Hæld ca. 20% af vandet (temperatur 95C) over kaffen i cirkelbevægelser, og lad det trække i et halvt minut.
6. Hæld langsomt mere vand over kaffen, stadig i cirkulære bevægelser, uden at ramme kanten af filteret - ellers blandes vandet ikke med kaffen, og resultatet bliver en tynd og kedelig kaffe.
7. Tilsæt vandet af flere omgange indtil du har brugt al vandet.
8. Lad den sidste kaffe løbe igennem filteret og smid filteret ud.
9. Til sidst iltes kaffen ved at snurre kaffekanden ganske let.
10. Nyd duften og skænk din helt egen færdigbryggede kaffe i din ynglingskop. For at undgå, at kaffen bliver for hurtig kold, kan du opvarme koppen med kogende vand, inden kaffen hældes i.
Chemex er en stilfuld kaffebrygger, der er blevet udnævnt til et unikt designikon. Den blev designet af den tyske kemiker og opfinder Peter Schlumbohm i 1941 i USA. Han blev inspireret af det modernistiske princip `form follows function´, der indikerer, at formen er designet for at opfylde en bestemt funktion og intet andet. I hans laboratorium kom Schlumbohm frem til den bedste måde at filtrere, destillere og udvinde ekstrakt - og dermed den bedste måde at brygge sin kaffe på.
Det ikoniske design har givet kaffekanden en helt særlig plads på Museum of Modern Art i New York, og den funktionelle form er ikke blevet ændret siden dens lancering i 1941. Formen på kanden er som et stort timeglas, og materialet er af klart, varmefast glas, som er iført en elegant trækrave, der holdes på plads af en rå lædersnor. Kravens funktion er at skærme af for varmen, så du ikke brænder fingrene, når den friskbryggede kaffe skænkes.
Chemex er en bryggemetode, der får dig til at føle som en eksperimenterende videnskabsmand og inviterer dig til at skabe den kaffe, du synes smager bedst.