- Levering inden for 2 hverdage.
- Gratis fragt
- Vi står klar til at hjælpe dig på 79 31 38 38
I Danmark sværger de fleste til café latte, cappuccino, espresso, americano eller én af de andre klassikere.
Men rejser man ud i verden, finder man nye og anderledes kaffevarianter, der er værd at prøve. Vi har samlet 10 kaffeoplevelser, du ikke må snyde dig selv for, når du skal ud at rejse.
Café de Olla betyder i al sin enkelthed: Kaffe fra en lergryde. Drikken består af kaffe, sukker og en smagfuld krydderiblanding, der blandt andet indeholder hele kanelstænger. Kaffen blev opfundet under den mexicanske revolution, hvor den blev tilberedt i store lergryder og serveret til udkørte soldater, der havde brug for noget opkvikkende. I dag kan man stadig nyde Café de Olla rundt om på lokale caféer, restauranter og i de mexicanske hjem.
Se opskriften på Café de OllaKaffe kommer oprindeligt fra Etiopien og her serveres den med smør eller salt i stedet for mælk. Kommer du på disse kanter, så er det ikke kun kaffen, der er en oplevelse, men selve ritualet omkring brygningen og serveringen af Buna. Her er tilberedningen af kaffe en længerevarende ceremoni, der ofte afholdes til ære for indbudte gæster.
Det starter med, at de friske, grønne kaffebønner ristes i en pande, hvorefter de bliver malet i hånden. Den malede kaffe kommes i en sort lerkande, hvor den koges. Herefter køles den af for så igen at blive hældt tilbage i lerkanden, hvor den varmes op. Til sidst nydes kaffen i små kopper – enten med smør, salt eller urter. Hele ritualet varer efter sigende over en time.
Smagen af tyrkisk kaffe er helt sin egen. Det skyldes ikke mindst den særlige måde, tyrkerne tilbereder deres kaffe på. Først koges kaffevandet. Det foregår over åben ild i en cezve, som er en lille kande i støbejern eller kobber. Herefter tilføjer man de fintmalede kaffebønner, som koger med, indtil kaffen skummer. I modsætning til i Danmark, så tilsætter man sukkeret under brygningen – det er med til at give kaffen en anderledes smag. Sort tyrkisk kaffe er stærk og serveres typisk efter et måltid sammen med traditionelt tyrkisk slik.
Denne vietnamesiske kaffe er både sød men også meget stærk. Kaffen laves, ved at man hælder kondenseret mælk i bunden af koppen, og derefter hælder man varmt vand igennem et kaffefilter med grovkværnede, mørkristede kaffebønner i. Man kan både drikke kaffen kold og varm. Den kolde version er dog den mest udbredte – måske fordi det er forfriskende med en kold Cà phê đá i Vietnams varme.
De fleste har prøvet at få serveret kaffe og ost sammen. Men finnerne tager kombinationen til næste niveau. Drikker man den traditionelle finske kaffe, Kaffeost, så skal osten enten dyppes i kaffen eller skæres ud i små stykker og serveres i koppen. Og det er ikke hvilken som helst ost. Det er en lokale finske ost Leipäjuusto, der er lavet af mælk fra køer, geder og rensdyr. Hvis kombinationen af kaffe og ost ikke tiltaler dig, så kan du gå over til kaffebröd, som minder lidt mere om de traditionelle danske traditioner, hvor kaffen nydes sammen med kage.
Mazagran betegnes ofte som “den originale iskaffe”. Det er en kold, sød kaffedrik, der oprindeligt stammer fra Algeriet, hvor den er blevet brygget og drukket siden 1800-tallet. Traditionel Mazagran består af is, sort kaffe, en sjat citronsaft, en citronskive og et par teskefulde sukker. Siden da er der mange, der har gentænkt Mazagran. I dag findes den i mange forskellige varianter og er blevet en populær drik, især i Portugal, hvor man tilføjer mynte og i Østrig, hvor man tilføjer rom.
YuanYang er en drik, der kombinerer kaffe og te. Den stammer fra Hong Kong og består traditionelt af 3 dele kaffe og 7 dele sort te, der er blandet med sødet, kondenseret mælk. Denne type kaffe blev oprindeligt serveret af gadesælgere – og det gør den stadig den dag i dag.
Frappé er en forfriskende iskaffe, som består af kaffe, mælk, sukker og vand. Den blev opfundet af Dimitris Vakondios i 1957 i Thessaloniki, Grækenland. Dimitris havde kaffepause, men kunne ikke skaffe varmt vand til kaffen. I stedet fyldte han en cocktailshaker med instant-kaffe, koldt vand og isterninger og rystede den, som man ville gøre med en drink - det var sådan Frappé blev skabt.
Frappé findes i dag i utallige varianter på caféer verden over, man skal du smage originalen, så går turen til Grækenland.
Se vores opskrift på kaffe-frappéDu har måske allerede læst om denne kaffe – den er nemlig verdens dyreste kaffe, og den bliver til på en helt særlig måde, hvilket har affødt en del presseomtale gennem årene. Kopi Luwak er brygget på noget helt særlige bønner. Bønnerne har nemlig været en tur gennem fordøjelsessystemet hos den indonesiske desmerkat. Katten spiser de friske kaffebær, som igen samles op, når de ryger ud med afføringen. Denne tidskrævende proces skulle angiveligt gøre kaffen blødere, mere smagfuld og mindre bitter end vi kender den i dag.
Café Cubano er en traditionel cubansk espresso, der har en sød men samtidig intens smag. Årsagen skal man finde i tilberedningen. Cubanerne blander nemlig kaffen med en betydelig mængde rørsukker, inden den brygges. De stolte cubanske kaffetraditioner har blandt andet inspireret Nespressos Cubanía-kapsel.
Der er en stigende interesse for smagstilpassede drikkevarer, som går ud over de traditionelle kaffeoplevelser. Kaffesirup er en populær måde at tilføje smag til både varme og kolde drikke. Med et udvalg af kaffesirupper i forskellige smagsvarianter, kan I eksperimentere med smagskombinationer og skabe skræddersyede drikke, der passer til individuelle præferencer.