- Fri fragt ved køb over 3000 kr
- Levering inden for 2 hverdage
- Landsdækkende service
Der bliver drukket 20 millioner kopper kaffe i Danmark hver eneste dag. Det svarer rundt regnet til 3,5 kopper pr. indbygger. På verdensplan rækker det til en 3. plads over de mest kaffedrikkende lande. Der er derfor ikke noget at sige til, at danskerne indimellem brænder inde med spørgsmål om kaffe. Her i artiklen har vi forsøgt at svare på nogle af dem, vi ofte bliver stillet. Kan kaffe blive for gammelt? Hvor dyrkes kaffe og hvor meget koffein er der i kaffe?
Kaffe kommer oprindeligt fra Etiopien i det østlige Afrika – nærmere bestemt fra Kaffaprovinsen, hvor man begyndte at dyrke kaffebønner i 1500-tallet. Siden er kaffeproduktion blevet udbredt til andre dele af verden, og i dag kan du købe kaffebønner fra stort set alle kontinenter.
Brasilien er i dag verdens førende kaffeproducent, men også Vietnam, Colombia og kaffens moderland, Etiopien, er blandt de nationer, der producerer allermest kaffe i dag. Og generelt kan det godt betale sig at kigge på, hvor kaffen kommer fra. De metoder man bruger til at høste og behandle kaffebønnerne på, varierer nemlig fra land til land, ligesom klimaet har stor betydning for, hvordan kaffen smager. Herunder kan du læse mere om, hvordan kaffe høstes.
Efter at kaffebærrene har hængt på træerne i 6-7 måneder, håndplukkes de. Det forgår stadig på denne måde, fordi at bærrene modnes forskelligt. Kaffe kan groft sagt høstes på to måder - den “våde” metode og den “tørre” metode.
Den våde metode
Kaffebærrene transporteres til en afpulpningsmaskine, som skræller det yderste frugtlag fra bønnen, så der til sidst kun er kaffebønnen tilbage. Herefter indgår kaffebønnerne i en fermenteringsproces, som varer i 12-24 timer. Dette er med til at tilføje sødme og fylde til kaffebønnen.
Når fermenteringsprocessen er færdig, hældes bønnerne i koldt vand, indtil de skal tørres. Bønnerne tages op ad vandet, og tørres i 24 timer i en specialudviklet “tørremaskine.” Den våde metode er den hurtigste af de to, men også den dyreste. Metoden bruges primært i Syd- og Centralamerika.
Den tørre metode
Den tørre metode tager længere tid, da der bruges manuel arbejdskraft til at tørre kaffebærrene. Man starter med at lægge alle kaffebær på tørrepladser i solen. Her ligger de i 2-3 uger, og på et tidspunkt vil bønnerne knække sig selv fri. Under tørringen bliver kaffebærrene vendt adskillige gange i løbet af dagen. Dette er med til at sikre, at bærret tørrer mere jævnt. Om natten samles bærrene i bunker og dækkes til. Dette er for at undgå, at bærrene bliver udsat for fugt. Når bærrene er tørre, flyttes de over i en afpulper, som fjerner frugtkødet fra bønnerne. Til sidst sorteres og klassificeres bønnerne.
Den våde metode giver kaffebønnerne en sødere og mildere smag, mens den tørre metode giver dem en stærkere og dybere smag.
Kan kaffe blive for gammelt? Det korte svar er: Ja, men den har som regel en lang holdbarhed. Kaffens holdbarhed afhænger af, hvordan den bliver pakket og hvordan du opbevarer kaffen. Generelt skelner man mellem følgende to måder at pakke kaffen på:
Nitrogen flushing
Nitrogen flushing er en ufarlig behandling, der forlænger kaffens holdbarhed og holder bønnerne friske og smagfulde i op til 2 år. Det foregår på den måde, at oxygenet bliver suget ud af kaffeposerne, som i stedet fyldes med nitrogen. Nitrogenen er med til at eliminere fugt og forebygge bakteriedannelse. Når kaffeposen først er åbnet, anbefales det, at kaffebønnerne bliver brugt indenfor den første måned for at opnå det bedste resultat i smag og aroma.
Vacuum-sealing
Vacuum-sealing betyder, at kaffen bliver tætpakket i en pose, og proceduren er langt hen ad vejen den samme som nitrogen-metoden. Dog går vacuum-sealing noget langsommere, fordi producenterne er nødt til at vente til kaffebønnerne selv fordamper gasserne i posen. Herefter lukkes posen og al luft suges ud af den. Dette kan vare alt mellem 24-48 timer før, at kaffebønnerne er fri for CO2-gasser.
Holdbarheden på kaffe, der er pakket med denne metode, er en del kortere end for kaffe, hvor der er brugt nitrogen flushing til pakningen. Efter posen er åbnet, anbefales det at man bruger kaffebønnerne indenfor 10-14 dage.
Når det gælder formalet kaffe, så begynder kaffen at miste sin smag, allerede 15 minutter efter at den er blevet malet. Det anbefales, at uåbnet formalet kaffe bliver brugt indenfor 3-5 måneder. Når posen først er åbnet, så anbefales det at blive brugt indenfor 1-2 måneder.
Det er bedst at opbevare kaffebønner og formalet kaffe på et tørt og køligt sted. Undgå at opbevare kaffen i køleskabet, som mange ellers anbefaler – den fugt, der er i køleskabet, er med til at ødelægge kaffens gode smag.
Det er vigtigt, at kaffen doseres rigtigt. Det er nemlig afgørende for, om du får lavet en god kop kaffe. Tommelfingerreglen siger, at hvis du laver filter- eller stempelkaffe, så skal du bruge 7 gram eller en spiseskefuld kaffe til 1,5 dl vand og 45 gram kaffe til en liter vand. Til en kop espresso skal du bruge 7-10 gram, mens du skal helt op på 16 gram pr. kop, hvis du bruger pour-over metoden.
Der findes utallige kaffevarianter, forskellige bønner, ristninger, maskiner og præferencer, så prøv dig frem og find ud af, hvor mange gram der skal til at lave den perfekte kop kaffe hos dig.
Korrekt dosering er langt fra det eneste, der afgør, om du får brygget en god kaffe, men det er en god start at vide, hvor mange gram, der går på en kop.
I en almindelig kop filterkaffe er der som regel cirka 85 mg koffein, hvilket svarer til 125 ml. Et koffeinindtag hos en almindelig kaffedrikker, ligger cirka mellem 300-400 mg. dagligt, hvilket svarer til 3,5-4,5 kopper kaffe.
Der er næsten ingen kalorier i kaffe. I hvert fald ikke, hvis du tager den sort. Til gengæld kan det let løbe op, hvis du bruger både mælk og sukker. Herunder er en liste kalorieindhold i de forskellige typer kaffe:
Om du drikker med mælk eller ej har altså stor betydning for antallet af kalorier i kaffen, ligesom den type mælk du vælger, har betydning for kalorieindholdet. Der er nemlig kun halvt så mange kalorier i kaffen, hvis du vælger skummetmælk fremfor sødmælk.
Koffein er vanddrivende. Det øger nemlig den mængde vand som udskilles fra nyrerne. Det er dog dokumenteret, at hvis man drikker kaffe regelmæssigt, og flere gange om dagen, så vil effekten blive mindre formindsket. Det skyldes at kroppen har vænnet sig til koffeinen i kroppen, og derved “tilpasser” sig efter det.
Under 400 mg koffein om dagen. Sådan lyder de fleste anbefalinger. Det svarer til 4 kopper instant-kaffe, 2 café latte eller 2 x stor Americano. Laver du kaffe på en espressomaskine, så kan du regne med, at en almindelig kop espresso indeholder 50-90 mg.
At drikke kaffe er ikke farligt, men det er en god idé at holde koffeinindtaget på under 400 mg, som anbefalingerne lyder på. For meget koffein kan nemlig resultere i hjertebanken, dehydrering, diarré og søvnløshed. Og så er det afhængighedsskabende og kan give hovedpine eller gøre dig døsig og irritabel, hvis ikke du får din daglige “dosis”.
Kaffens temperatur har betydning for, hvordan den smager. For de fleste typer kaffe er den ideelle bryggetemperatur 92-96 grader, mens den for Instant-udgaven siges at være 87 grader.
For de fleste varianter bør kaffetemperaturen altså være den samme - du kan altså ikke gå helt galt i byen her.
Der er gået sport i at lave god kaffe. Det gælder uanset, om du driver en café, står for arbejdspladsens kaffeløsning eller leger hjemmebarista. Kaffen skal have den rigtige temperatur, serveres i de rigtige kopper, have den helt rette intensitet og måske endda lidt kunst på toppen.
Vi håber, du fik svar på dine ubesvarede spørgsmål om kaffe, så din næste kop bliver lige lidt bedre end den sidste. Og ellers er du meget velkommen til at stille spørgsmål, vi ikke har besvaret her.