- Levering inden for 2 hverdage.
- Gratis fragt
- Vi står klar til at hjælpe dig på 79 31 38 38
Vi drikker i gennemsnit tre kopper kaffe om dagen. Det virker opkvikkende om morgenen, og giver os fornyet energi til arbejdet i de sene eftermiddagstimer. Det er en perfekt afslutning på en god middag og danner ofte rammen om en date, et gensyn med en god ven eller en jobsamtale. Men hvad gør kaffe egentlig ved kroppen – og er det overhovedet sundt at drikke kaffe? Det får du svar på i artiklen her, hvor vi har kigget nærmere på, hvad forskningen siger om kaffe.
Kaffe kan være med til at forlænge livet. Det bekræfter en række videnskabelige undersøgelser fra blandt andet New England Journal of Medicine. Forskning viser nemlig, at kaffedrikkere har lavere risiko for at udvikle en række sygdomme, som er forbundet med tidlig død, herunder kræft og hjertekarsygdomme.
Herunder kigger vi nærmere på de sygdomme, som kaffedrikkere ifølge forskningen har lavere risiko for at udvikle:
Kaffe indeholder magnesium og krom, som hjælper kroppen med at bruge insulin. Derfor mener man også, at kaffe kan være med til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes med op til 25 %.
Der findes endnu ingen kur mod Alzheimers og demens. Det er til trods for, at vi hyppigt ser de to sygdomme hos ældre. Men kaffedrikkere har lavere risiko for at udvikle Alzheimers eller demens – i hvert fald ifølge forskningen. At drikke kaffe kan nemlig minimere risikoen for at udvikle Alzheimers og demens med op til 30 %.
Parkinsons kan ikke helbredes, men man kan godt minimere risikoen for at udvikle sygdommen. Blandt andet ved at drikke kaffe – videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at kaffedrikkere har op til 30 % mindre risiko for at udvikle Parkinsons.
Ifølge sundhed.dk kan et moderat forbrug af filterkaffe nedsætte risikoen for at få blodpropper i hjernen – og faktisk med helt op til 10 %. Men det gælder kun filterkaffe. Andre videnskabelige undersøgelser slår nemlig fast, at stempel- og espressokaffe kan forårsage en stigning i total- og LDL-kolesterol, hvilket kan øge risikoen for at udvikle bestemte hjertekarsygdomme. Filterkaffe – som faktisk også er danskernes foretrukne variant – er derfor det bedste valg, hvis du vil minimere risikoen for hjertekarsygdomme.
Der er altså al mulig grund til at drikke kaffe!
På udkig efter en ny kaffeløsning? Få personlig rådgivning her
Kaffe indeholder vigtige vitaminer og antioxidanter. 1-3 kopper kaffe om dagen kan altså sagtens indgå i en sund og nærende kost. Blandt de vitaminer, du finder i kaffe, er bl.a. B2-, B3- og B5-vitamin samt magnesium.
Kaffe er altså en vigtig kilde til antioxidanter. Den sorte, velsmagende drik er nemlig spækket med dem – og selvom indholdet af antioxidanter ikke helt kan måle sig med frugt og grøntsager, så er det fra kaffen, at vi får mange af vores antioxidanter.
Det er blandt andet påvist, at koffein kan øge din forbrænding med 10-29 %, og at du kan forbrænde 79-150 kalorier mere om dagen, hvis du drikker 4-6 kopper kaffe.
Et moderat indtag af kaffe er helt ufarligt og kan endda booste din sundhed og mindske risikoen for at udvikle en række sygdomme. Drikker du derimod store mængder kaffe, kan det have konsekvenser for din sundhed og dit helbred. Her er fem områder, der er særligt udsatte hos storforbrugere af kaffe:
For at undgå de negative bivirkninger – såvel fysiske som psykiske – bør man altid overholde de officielle anbefalinger for indtag af kaffe. De siger max. 400 mg koffein om dagen, hvilket svarer til 2-3 kopper kaffe, alt afhængig af, hvilken type kaffe du drikker. Et moderat forbrug af kaffe er altså nøglen til at undgå bivirkninger og samtidig få glæde af de sundhedsmæssige fordele, der er ved at drikke kaffe.
Vil du lære mere om kaffe? Læs vores artikel med 20 facts om kaffe!
Kilder:
https://www.healthline.com/nutrition/top-13-evidence-based-health-benefits-of-coffee#section13
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/kaffe-sundhed-og-sygdom/
https://www.berlingske.dk/videnskab/kaffe-den-vigtigste-kilde-til-antioxidanter
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kaffe-kan-reducere-risikoen-kraeft
https://hurtigtslank.dk/10-forskellige-slags-mad-og-drikke-til-fedtforbraending/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7486839
https://academic.oup.com/ajcn/article-abstract/49/1/44/4716276
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-laenge-virker-koffein
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21531247
https://www.berlingske.dk/aok/6-fakta-om-hvordan-kaffe-paavirker-din-krop
Der er en stigende interesse for smagstilpassede drikkevarer, som går ud over de traditionelle kaffeoplevelser. Kaffesirup er en populær måde at tilføje smag til både varme og kolde drikke. Med et udvalg af kaffesirupper i forskellige smagsvarianter, kan I eksperimentere med smagskombinationer og skabe skræddersyede drikke, der passer til individuelle præferencer.