• Levering inden for 2 hverdage.
  • Gratis fragt
  • Vi står klar til at hjælpe dig på 79 31 38 38

Ansvarlig handel

Vi arbejder mod 100% ansvarligt handlet grøn kaffe i 2025 - Læs med videre og dyk ned i, hvordan vi gør det!

Ansvarlig handel mod en bedre fremtid

Hos JDE Peet's er vi passionerede omkring kaffe og te. Vores ESG-program er drevet af en stærk ambition om at gøre en positiv forskel for både mennesker, planeten og fremtiden for kaffe og te. Vores succes og robusthed bygger på vores evne til at fremme positive sociale og miljømæssige forandringer i hele forsyningskæden.

Vi tager ansvar, der rækker ud over certificeringer

Kaffe er verdens største handelsvare efter olie og gas, og 125 millioner mennesker arbejder med kaffe. Kaffe dyrkes på 12,5 millioner kaffefarme i mere end 70 lande. Over 80% af kaffen produceres af småfarmere, som i mange tilfælde ikke har de fornødne ressourcer til at blive certificeret. Der er derfor brug for en mere inkluderende tilgang, som involverer alle for at skabe kontinuerlige forbedringer. Det kræver systematiske ændringer og samarbejde, hvis vi skal kunne skabe en bedre fremtid for kaffefarmerne. Vi investerer i at kortlægge hele vores forsyningskæde, arbejde tæt med kaffefarmerne samt indgå partnerskaber for kontinuerlig forbedring som også inkluderer de små kaffefarmere.

Fra 2024 er al vores kaffe i Danmark 100 % ansvarligt handlet.

Ansvarlig Handel, der støtter kaffefarmernes fremtid

Hos JDE Peet’s tager vi ansvar for at sikre, at hver kop kaffe bidrager til en bedre fremtid. Ansvarlig handel går ud over at nå et mål – det handler om, at vi engagerer os aktivt med kaffefarmerne og kortlægger vores værdikæde for at identificere og forstå udfordringerne. Vi investerer derefter målrettet for at adressere disse problemer og skabe positiv fremgang.

Ansvarlig handel sikrer ikke automatisk, at der ikke opstår brud på menneskerettigheder eller andre risici i forsyningskæden. Derfor er kontinuerlig forbedring afgørende, og vi arbejder hårdt på at skabe målbare resultater, der påvirker både mennesker, natur og klima positivt.

Vi er stolte af den stærke fremgang, vi har gjort mod vores mål om at handle 100 % ansvarligt med grønne kaffebønner inden 2025. I 2023 opnåede vi:

  • 83,8 % ansvarligt handlet kaffe globalt.

  • 97 % ansvarligt handlet kaffe i Europa.

  • 100% ansvarligt handlet kaffe i Danmark.


Kaffe og te dyrkes i mange forskellige regioner, hver med sine unikke landbrugsmetoder og produktionssystemer. Vi anerkender og ønsker at bevare denne mangfoldighed, hvilket er grunden til, at vi har udviklet et ansvarligt handelsprogram, der omfatter de mange oprindelseslande og millioner af småfarmere. Dette afspejles både i vores indkøbsstrategi og i den geografiske rækkevidde af vores program.

Vudering, adressering og måling

Hos JDE Peet’s betyder ansvarlig handel at forstå og tackle de udfordringer, der skaber grundlaget for kontinuerlig forbedring. Vi anvender en datadrevet og risikobaseret tilgang, hvor vi tager ejerskab for det, som vi identificerer, som de afgørende udfordringer for vores virksomhed – at sikre en bæredygtig fremtid for kaffe og te. Med vores globale rækkevidde og dedikation til kaffe og te investerer vi i de regioner, hvor kaffen dyrkes, og skaber målbare ændringer og resultater, der beskytter og styrker både mennesker og vores planet.


Vurdering

Vores indkøb af kaffe verificeres af en uafhængig tredjepart (Enveritas), som leverer betydningsfulde og repræsentative data om kaffefarmerne i de regioner, hvor vi handler. Inspektionerne afdækker kritiske områder som børnearbejde, arbejdsforhold, klima og natur. Vi arbejder aktivt med leverandører gennem selvvurderinger og uafhængige risikovurderinger for at sikre ansvarlig forretningspraksis, overensstemmelse med vores indkøbsprincipper og håndtering af bæredygtighedsudfordringer.

 


Adressering

Vi anvender den information og indsigt, vi modtager, til at investere i og adressere de identificerede risici gennem globale udviklingsprojekter. Vores egne projekter for kaffefarmere, der varer mellem 3 og 10 år, gennemføres i samarbejde med kaffefarmere, kooperativer, leverandører, NGO'er og myndigheder for at forbedre praksis og styrke indsatsen inden for de relevante fokusområder.




Måling

Vi måler effekten af vores projekter gennem uafhængig overvågning og evaluerer løbende for at lære af de indsigter, vi opnår. Vi anerkender, at mange problemer er komplekse og vil tage år at løse, men vi ser det som vores ansvar at engagere vores interessenter i åben dialog og investere i samarbejdsinitiativer for at adressere kritiske sociale og miljømæssige problemer i kaffesektoren.



Common Grounds Farmer Program

Vores Common Grounds-program for kaffefarmere blev lanceret i 2015, og siden da har vi løbende udvidet både størrelsen og rækkevidden af investeringer og partnerskaber i vores vigtigste indkøbsregioner.

Vi samarbejder med lokalsamfund, leverandører, NGO'er og lokale myndigheder om flerårige projekter, der adresserer de lokale udfordringer. Disse projekter fokuserer på bæredygtige og regenerative landbrugspraksisser, som klimasmart landbrug, forbedret kaffekvalitet og biodiversitet. Vi arbejder også for at forbedre levestandarden for vores kaffefarmere gennem bæredygtige forretningsmodeller og øget produktivitet. Derefter fokuserer vi på at beskytte menneskerettighederne for børn, kaffefarmere og arbejdere. Udforsk vores interaktive verdenskort for at få mere indsigt i vores projekter her.

Vores principper for ansvarlig handel

1. Bæredygtigt land

Regenerativt landbrug og ansvarlig anvendelse af landbrugsarealer er afgørende for at håndtere klimaændringer og tabet af biodiversitet.

Klima & Natur

Vores tilgang bygger på initiativer til at reducere og tilpasse os klimaændringer. Biodiversitet, naturlige skove og økosystemer beskyttes mod omdannelse og nedbrydning.

Jord

Jordens frugtbarhed og bevarelse sikres, og forbedres gennem træning af farmere og jordprøvetagning.

Vand

Vi støtter farmere med teknologi og omkostningseffektiv affaldshåndtering og hjælper dem med at forstå, hvordan de kan spare vand.

2. Lighed mellem mennesker

Internationale standarder for menneskerettigheder opretholdes for børn, farmere og arbejdere.

Ligestilling mellem køn og unge mennesker

Vores partnere iværksætter lokalt relevante og kulturelt tilpassede strategier for at øge mulighederne for kvinder og unge mennesker.


Børnearbejde

Vi arbejder på at finde roden til årsagerne til børnearbejde og udvikler bæredygtige løsninger til at håndtere det.

Arbejdsforhold

Vi inkluderer oplæring i sikre arbejdsforhold og adgang til beskyttelsesudstyr ved brug af landbrugskemikalier.

3. Velfærd for farmere

Vi hjælper kaffefarmerne med at få en mere effektiv og økonomisk bæredygtig produktion.

Bæredygtig forretningspraksis

 I samarbejde med farmerne støtter vi dem i at indføre god landbrugspraksis. Vi tilbyder undervisning i forretningsdrift og økonomi.

Øget produktivitet

Træningen i god landbrugspraksis bidrager til øget udbytte, hvilket fører til øgede indkomster og forbedrede levevilkår.

Indkomstdiversificering

Ved at støtte farmerne i at diversificere deres produktportefølje, hjælper vi med at forbedre effektiviteten på den eksisterende jord og øge deres indkomstmuligheder.

Kaffe

Efter olie er kaffe verdens næststørste handelsvare, og 125 millioner mennesker arbejder inden for kaffebranchen. Kaffe dyrkes af over 12,5 millioner kaffefarmere i mere end 70 lande, hvoraf over 80 % er småfarmere. Dette skaber et behov for en inkluderende tilgang, der omfatter alle og fremmer kontinuerlig forbedring. Mange bæredygtighedsudfordringer kræver systematiske ændringer og samarbejde, hvis vi skal skabe en bedre fremtid for kaffefarmere. Hos JDE Peet’s er ansvarlig kaffehandel sikret gennem et uafhængigt bæredygtighedsprogram, der omfatter verificering eller certificering, der er anerkendt af kaffeindustrien: Global Coffee Platform (GCP) Equivalence Mechanism.

Principper for ansvarlig handlet kaffe

Te

Vi mener, at vi bedst kan bidrage til de nødvendige ændringer, som kræves i te-sektoren gennem tæt samarbejde med tefarmere, leverandører, NGO'er samt lokale og nationale myndigheder – og i fællesskab med hele branchen. Som medlem af Ethical Tea Partnership investerer vi i samarbejdsprogrammer i vores vigtigste handelsregioner for at tackle de underliggende problemer og de mest komplekse udfordringer, som tefarmere og kaffefarmere står overfor, herunder klimaændringer, arbejdsforhold og menneskerettigheder, der forværres af faktorer som fattigdom og kønsubalance. I øjeblikket er al vores te i Europa og New Zealand 100 % certificeret gennem Rainforest Alliance.





Palmeolie

I 2023 nåede vi vores ambition om at bruge 100 % RSPO-certificeret (Roundtable for Sustainable Palm Oil) palmeolie, hele to år før vores oprindelige mål for udgangen af 2025.

Ud over at sikre RSPO-certificering på al vores palmeolie fortsætter vi samarbejdet med vores leverandører gennem vores principper for bæredygtig palmeolieproduktion. Vi investerer aktivt i at håndtere miljøudfordringer og forbedre levevilkårene for de lokalsamfund, der dyrker palmeolie i vores vigtigste produktionsområder, Malaysia og Indonesien.

Principper for ansvarlig handel af palmeolie